Helbredserklæring til livsforsikring: hvad sker der ved urigtige oplysninger?

Når du køber en privat livs- eller erhvervsevneforsikring, eller når du hæver dækningen i din pension ud over grunddækningen, skal du typisk udfylde en helbredserklæring. Svarer du forkert eller ufuldstændigt – også uden at mene det – kan selskabet efter forsikringsaftaleloven nedsætte eller helt afvise en senere udbetaling, afhængigt af hvor alvorlig fejlen er, og hvad selskabet ville have gjort, hvis det havde kendt de rigtige oplysninger. Den sikreste vej er at svare præcist, hellere oplyse for meget end for lidt og gemme en kopi af erklæringen.

Guiden hører til oversigten over typiske fejl. Her ser vi på livs- og erhvervsevnedækning, hvor en fejl kan koste en livslang ydelse.

Hvad lovens regler går ud på

Forsikringsaftaleloven skelner groft sagt mellem tre situationer:

Situation	Typisk konsekvens
Svig – du har bevidst givet forkerte oplysninger	Selskabet kan være helt fri for at betale
Du burde have vidst, at oplysningerne var forkerte eller betydningsfulde	Selskabet kan være fri eller betale forholdsmæssigt – fx med den del af summen, som præmien ville have givet ved korrekte oplysninger – eller kun dække på de vilkår, det ville have tilbudt
Du var i god tro, og fejlen er undskyldelig	Selskabet hæfter som udgangspunkt fuldt ud

Den konkrete konsekvens afhænger af, hvad selskabet ville have gjort ved korrekte oplysninger: afslået, tilbudt forsikringen med forbehold for en bestemt sygdom eller med en højere pris.

Den danske forsikringsaftalelov har ikke en generel tidsgrænse, hvorefter selskabet ikke længere kan påberåbe sig urigtige oplysninger i livsforsikring. Den eneste 2-årsregel i lovens kapitel om livsforsikring gælder selvmord (§ 100). Nogle selskaber har dog selv en tidsgrænse i vilkårene, så læs dine forsikringsbetingelser og den gældende lovtekst på retsinformation.dk.

Hvad må selskabet spørge om?

Din egen nuværende og tidligere sygdom, behandlinger, medicin og sygemeldinger – ja.
Højde, vægt, rygning – ja, typisk.
Genetiske oplysninger og arveanlæg – nej. Selskabet må ikke kræve eller bruge oplysninger om dine arveanlæg eller kræve, at du får foretaget en gentest.
Sygdom i familien – reglerne er begrænsede; tjek forsikringsaftaleloven, hvis du bliver spurgt.

Selskabet må med dit samtykke indhente oplysninger fra din læge og hospitaler. Et samtykke gælder for en bestemt periode og et bestemt formål.

Typiske faldgruber

"Kun en enkelt behandling." Spørges der om behandling inden for fx de seneste 5 år, gælder det også en kort periode hos fysioterapeut eller psykolog.
Sygemeldinger. En sygemelding på et par uger med stress kan være relevant, hvis der spørges til psykiske lidelser eller sygefravær.
Medicin. Fast medicin, også forebyggende, skal ofte oplyses.
Udredning. Er du henvist til undersøgelse, men endnu uden diagnose, skal det typisk oplyses.
Rådgiveren udfylder for dig. Du er stadig ansvarlig for indholdet. Læs alle svar igennem før underskrift.

Sådan udfylder du erklæringen

Hav din sundhedsjournal ved hånden – den kan ses på sundhed.dk.
Svar på det, der spørges om, og læs perioderne præcist.
Brug fritekstfelterne til at forklare, fx: "Rygsmerter i 2023, 6 behandlinger hos fysioterapeut, ingen gener siden."
Er du i tvivl, så oplys det.
Gem en kopi med dato.

Forbehold og forhøjet pris

Har du en kendt sygdom, er afslag ikke den eneste mulighed. Selskabet kan tilbyde forsikringen med et forbehold – fx at dækningen ved tab af erhvervsevne ikke gælder for følger af en bestemt rygsygdom – eller med en højere pris. Et forbehold er bedre end en forsikring, der senere ikke betaler, fordi oplysningen ikke blev givet. Spørg, om forbeholdet kan tages op til revurdering efter en periode uden gener.

Hvis selskabet påstår, at du har givet urigtige oplysninger

Bed om en præcis angivelse af, hvilket svar der er forkert, og hvad selskabet ville have gjort ved korrekte oplysninger.
Bed om de dokumenter, selskabet støtter sig på.
Forklar, hvorfor du svarede, som du gjorde – fx at spørgsmålet var uklart.
Klag til selskabet og derefter til Ankenævnet for Forsikring.

Ankenævnets afgørelsesdatabase indeholder mange sager om urigtige oplysninger, der kan give en idé om praksis.

Eksempel: hvad betyder "forholdsmæssig" nedsættelse?

Illustrativt eksempel: Mads køber en privat livsforsikring på 1.000.000 kr. til en årspris på 2.000 kr. Han glemmer at oplyse en kendt forhøjet blodtryksbehandling. Selskabet ville have accepteret ham, men til en pris på 2.500 kr. om året.

Ved en forholdsmæssig nedsættelse kan selskabet betale den del af summen, som den betalte præmie ville have købt ved korrekte oplysninger: 2.000 / 2.500 × 1.000.000 = 800.000 kr. Havde selskabet i stedet afslået forsikringen helt ved korrekte oplysninger, kunne udfaldet være, at der intet udbetales. Og havde Mads oplyst korrekt, havde han betalt 500 kr. mere om året – og fået hele summen. Eksemplet er forenklet; den konkrete vurdering afhænger af loven, betingelserne og omstændighederne.

Læs også: Afslag på grund af helbredsoplysninger håndteres som beskrevet i guiden om afslag.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg oplyse om sygdom, der opstår, efter jeg har afleveret erklæringen?

Det afhænger af betingelserne og tidspunktet. Opstår der nye oplysninger, før forsikringen er accepteret, kan du være forpligtet til at oplyse dem. Spørg selskabet.

Gælder det også grunddækningen i min arbejdsmarkedspension?

Grunddækningen gives ofte uden helbredsvurdering. Når du forhøjer dækningen, eller hvis ordningen kræver det ved optagelse, gælder reglerne om helbredsoplysninger.

Kan jeg trække en forkert oplysning tilbage?

Ja, kontakt selskabet hurtigst muligt og ret oplysningen. Det er langt bedre, end at fejlen opdages ved en skade.

Kilder

retsinformation.dk – lov om forsikringsaftaler
sundhed.dk – din egen journal og medicinoversigt
Ankenævnet for Forsikring – afgørelser om urigtige oplysninger
Finanstilsynet – god skik for forsikringsselskaber