Når nogen dør: sådan anmelder du dødsfaldet til pension og livsforsikring

Når en nærtstående dør, skal du som efterladt selv sørge for at anmelde dødsfaldet til de pensions- og forsikringsselskaber, hvor afdøde havde ordninger. Selskaberne får ofte besked via CPR-registret, men udbetaling kræver, at de begunstigede bliver identificeret og kontakter selskabet. Første skridt er at få overblik: Via PensionsInfo kan pårørende med den rette adgang få oplysninger om afdødes ordninger, og dødsboets skifteform afgør, hvem der kan handle for boet. Pengene fra en ordning med navngivne begunstigede går uden om dødsboet.

Guiden hører til oversigten over typiske fejl.

De første uger: overblik

Det kan være en hjælp at lave en enkel liste med alle selskaber, sagsnumre og kontaktdatoer.

Sådan anmelder du til et pensionsselskab

1. Kontakt selskabet via deres hjemmeside eller telefon og oplys afdødes CPR-nummer.
2. Oplys, hvem du er: begunstiget, ægtefælle, samlever, barn eller boets repræsentant.
3. Send dokumentation, typisk dødsattest eller oplysning om dødsfaldet, legitimation og eventuelt skifteretsattest.
4. Oplys dit kontonummer og eventuelt skattekort-oplysninger, hvis der er en løbende ydelse.
5. Spørg, hvilke ydelser der er: engangssum, ægtefælle- eller samleverpension, børnepension, tilbagebetaling af opsparing.

Er du samlever, kan selskabet bede om dokumentation for fælles bopæl eller fællesbørn. Se guiden om begunstigelse.

Hvad bliver udbetalt – og hvordan beskattes det?

• Engangssummer fra ordninger med fradrag udbetales typisk med 40 % afgift, som selskabet trækker før udbetaling.
• Løbende ægtefælle- eller børnepension beskattes som indkomst hos modtageren.
• Ratepension kan i visse tilfælde overtages af ægtefællen eller samleveren.
• Aldersopsparing udbetales uden afgift.
• Private livsforsikringer uden fradrag udbetales som udgangspunkt uden indkomstskat, men kan være omfattet af boafgift.

Regn de forventede beløb ud med beregneren.

Valg, du kan blive bedt om at træffe

Som efterladt kan du få nogle valg, der har betydning:

• Engangsbeløb eller løbende ydelse? Nogle ordninger lader den efterlevende vælge. Løbende ydelser beskattes med modtagerens skat; engangsbeløb med afgift. Valget afhænger af din egen indkomst.
• Overtage ratepension eller få den udbetalt? Overtagelse udskyder beskatningen.
• Afvise en begunstigelse? I særlige tilfælde kan en begunstiget give afkald, hvorefter pengene går videre efter ordningens regler. Tal med en advokat før et afkald.

Tag dig tid. Spørg selskabet, om der er en frist for valget.

Udbetaling til børn

Er et barn under 18 år begunstiget, udbetales beløbet ikke direkte. Større beløb forvaltes efter værgemålslovens regler, typisk i et pengeinstitut under tilsyn af Familieretshuset. Spørg selskabet og Familieretshuset om fremgangsmåden. Børnepension kan udbetales løbende til forældremyndighedens indehaver efter ordningens regler.

Typiske problemer

• En ordning bliver overset, fx en gammel pension fra et tidligere job eller en gruppeliv via fagforeningen. Søg grundigt.
• Begunstigelsen er forældet, fx til en tidligere ægtefælle. Selskabet skal følge den gældende begunstigelse og lovens regler – søg rådgivning, hvis den virker urimelig.
• Uenighed om, hvem der er samlever. Saml dokumentation for fælles adresse.
• Ventetid på skifteretsattest forsinker udbetalinger, der går til boet. Udbetalinger til navngivne begunstigede kræver typisk ikke attesten.

Er du uenig i selskabets afgørelse, kan du klage – se klageguiden.

Et forløb i praksis – illustrativt eksempel

Jens dør som 52-årig. Han var samlevende med Mette i seks år, og de har en datter på 15. Mette gennemgår sagen sådan:

1. Uge 1: Hun finder Jens' arbejdsmarkedspension via hans papirer og PensionsInfo og ser en dækning ved død på 900.000 kr. samt en ratepension med et depot på 250.000 kr.
2. Uge 2: Hun kontakter pensionsselskabet. Mette står som navngiven begunstiget, så hun skal ikke vente på skifteretten.
3. Uge 3: Hun dokumenterer fælles bopæl og vælger at overtage ratepensionen, så den først beskattes, når hun selv får den udbetalt.
4. Udbetaling: Dækningen udbetales med 40 % afgift: 900.000 × 0,60 = 540.000 kr.
5. Uge 4: Hun tjekker Jens' fagforening og finder en gruppelivsforsikring på 100.000 kr., som ikke stod på PensionsInfo.

Datteren er under 18 år og får ikke selv udbetalt noget, fordi Mette er begunstiget. Havde datteren været begunstiget, skulle beløbet være forvaltet, til hun blev myndig.

Eksemplet viser to ting: En navngiven begunstigelse sparer tid, og det kan betale sig at lede efter ordninger uden for PensionsInfo.

Læs også: Er afdødes begunstigelse uklar, eller er der tvivl om helbredsoplysninger ved en nyere forsikring, kan guiden om urigtige helbredsoplysninger hjælpe. Se også de officielle kilder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at få pengene?

Det afhænger af selskabet og dokumentationen. Når alle oplysninger er modtaget, udbetales beløb til begunstigede typisk forholdsvis hurtigt. Spørg selskabet om forventet tid.

Skal jeg betale afdødes gæld med forsikringssummen?

Ikke hvis du modtager summen som begunstiget – den indgår som udgangspunkt ikke i dødsboet. Gæld, du selv hæfter for, fx et fælles boliglån, skal du dog fortsat betale.

Hvad hvis afdøde var selvstændig uden pension?

Så er der måske kun private forsikringer og eventuelt gruppeliv via en forening. Tjek afdødes bank og post i e-Boks.

Kilder

• PensionsInfo – oversigt over afdødes ordninger for efterladte
• borger.dk – dødsfald, dødsbo, efterlevelseshjælp og børnetilskud
• Domstolene – skifteretten og behandling af dødsboer
• Familieretshuset – forvaltning af midler for børn under 18 år