Begunstigelse på livsforsikring og pension: samlever, ægtefælle og børn
Sådan vælger du begunstiget på pension og livsforsikring i Danmark – nærmeste pårørende, navngivne personer, samlevere, skilsmisse og udbetaling til børn under 18.
Begunstigelsen bestemmer, hvem der får pengene fra din livsforsikring og pension, når du dør – og den går forud for både arv og testamente. Har du ikke valgt noget, gælder ordningens standard, typisk "nærmeste pårørende", hvor ægtefællen kommer først. Er du samlevende, gift for anden gang, har særbørn eller er blevet skilt, bør du altid tjekke begunstigelsen og overveje at indsætte personer ved navn. Det tager få minutter på pensionsselskabets hjemmeside og kan afgøre, om din partner får hundredtusinder af kroner eller ingenting.
Guiden hører til guiden om dit dækningsbehov.
Hvorfor begunstigelsen er så vigtig
Når der er indsat en begunstiget, udbetales forsikringssummen direkte til personen og indgår ikke i dødsboet. Det betyder:
- pengene kommer typisk hurtigere end en arv,
- kreditorer i dødsboet kan som udgangspunkt ikke tage dem,
- de fordeles ikke efter arveloven eller testamentet, men efter begunstigelsen.
Reglerne om begunstigelse står i lov om forsikringsaftaler.
"Nærmeste pårørende" – hvem er det?
Forsikringsaftaleloven har en rækkefølge for, hvem der er "nærmeste pårørende". Ægtefællen kommer først. Herefter kan en samlever være omfattet, hvis betingelserne i loven er opfyldt – at I har fælles bopæl og enten venter, har eller har haft et barn sammen, eller har boet sammen i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet (forsikringsaftaleloven § 105 a). Derefter kommer livsarvinger (børn), testamentsarvinger og arvinger efter loven.
Fordi betingelserne for samlevere kan være svære at dokumentere bagefter, og fordi ældre ordninger kan have andre formuleringer, er rådet enkelt: Er du samlevende, så indsæt din samlever ved navn.
Typiske familietyper og anbefalet tjek
| Familie | Risiko ved standardbegunstigelse | Typisk løsning |
|---|---|---|
| Gifte med fællesbørn | Lav – ægtefællen får summen | Tjek, at der ikke står en tidligere partner |
| Samlevende under 2 år uden børn | Partneren kan stå uden noget | Indsæt samleveren ved navn |
| Samlevende med børn | Afhænger af ordning og dokumentation | Indsæt ved navn, eller fordel mellem samlever og børn |
| Nygift med særbørn | Ægtefællen får alt, særbørnene intet fra forsikringen | Fordel med procenter, evt. testamente |
| Skilt | Den tidligere ægtefælle kan stå som navngiven begunstiget | Ændr straks efter skilsmissen |
| Enlig uden børn | Pengene går til arvinger | Overvej, om nogen andre skal have dem |
Skilsmisse og separation
Står der blot "ægtefælle" som begunstiget, er det efter forsikringsaftaleloven § 105, stk. 2, den ægtefælle, du er gift med ved dødsfaldet. Er den tidligere ægtefælle derimod indsat ved navn, kan hun eller han stadig være begunstiget efter en skilsmisse, og pensionsvilkår kan have egne regler. Gå ikke ud fra, at det sker automatisk – ændr begunstigelsen selv, når I går fra hinanden, og gem kvitteringen.
Udbetaling til børn under 18 år
Er et barn under 18 år begunstiget, udbetales pengene ikke direkte til barnet. Større beløb skal forvaltes efter værgemålslovens regler, ofte i en bank under tilsyn af Familieretshuset, indtil barnet bliver myndigt. Værgen kan søge om at bruge midler til barnets forsørgelse.
Overvej:
- om pengene hellere skal gå til den efterlevende forælder, der forsørger barnet,
- om du i testamentet vil bestemme, at arv og forsikringssummer skal være barnets særeje eller udbetales senere,
- at et barn får rådighed over beløbet, når det fylder 18, medmindre der er truffet anden bestemmelse.
En advokat kan hjælpe med at koordinere begunstigelse og testamente.
Sådan ændrer du begunstigelsen
- Log på dit pensionsselskab eller forsikringsselskab med MitID.
- Find punktet om begunstigelse eller "hvem får pengene".
- Vælg navngivne personer og angiv eventuelt procentfordeling.
- Gentag for hver ordning – også gamle pensioner fra tidligere job.
- Gem en kvittering.
PensionsInfo viser, hvor du har ordninger, men begunstigelsen ændres hos det enkelte selskab.
Tjek også skatten
Begunstigelsen påvirker ikke afgiften fra pensionsordningen – engangssummer fra ordninger med fradrag udbetales typisk med 40 % afgift, uanset hvem der modtager dem. Men for private livsforsikringer kan modtagerens forhold til dig afgøre, om der skal betales boafgift. Se regneeksemplet om afgift.
Eksempel: fordeling i en sammenbragt familie
Illustrativt eksempel: Peter er gift med Lise. Han har en søn på 20 år fra et tidligere forhold, og de har sammen en datter på 8 år. Peters pension har en dækning ved død på 1.200.000 kr.
| Begunstigelse | Hvad sker der |
|---|---|
| "Nærmeste pårørende" (standard) | Lise får hele summen; sønnen får intet fra forsikringen |
| Lise 70 %, søn 30 % | Lise får 840.000 kr., sønnen 360.000 kr. før afgift |
| Lise 60 %, søn 20 %, datter 20 % | Datterens andel forvaltes, til hun fylder 18 |
Efter 40 % afgift får Lise ved fordelingen 70/30 i alt 504.000 kr., og sønnen 216.000 kr. Det er et valg, kun Peter kan træffe – men han skal træffe det aktivt. Et testamente regulerer ikke forsikringssummen; det skal ske hos pensionsselskabet.
Læs også: Hvordan placeringen som ratepension eller livrente påvirker, hvad de efterladte kan overtage, står i guiden om ophørende livrente eller ratepension. Ved jobskifte skal begunstigelsen tjekkes igen – se guiden om jobskifte.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg indsætte en ven eller en organisation som begunstiget?
Ja, du kan som udgangspunkt indsætte, hvem du vil. Skattemæssigt kan det være dyrere, hvis summen er en privat livsforsikring med boafgift og tillægsboafgift.
Kan et testamente ændre begunstigelsen?
Som udgangspunkt nej – begunstigelsen gælder forud for testamentet. Ændr begunstigelsen hos selskabet.
Kan begunstigelsen gøres uigenkaldelig?
Ja, det er muligt, men det betyder, at du ikke kan ændre den senere uden den begunstigedes samtykke. Det bruges sjældent af privatpersoner og bør drøftes med en rådgiver.
Kan arvingerne kræve en del af forsikringssummen?
Arvingerne har som udgangspunkt ikke krav på forsikringssummer, der er udbetalt til en begunstiget. Der findes en regel om, at livsarvinger i særlige tilfælde kan få andel, hvis summen er urimeligt stor i forhold til boet – få rådgivning, hvis det er relevant.
Kilder
- retsinformation.dk – lov om forsikringsaftaler (begunstigelse) og værgemålsloven
- borger.dk – arv, testamente og dødsfald
- Familieretshuset – forvaltning af midler til mindreårige
- PensionsInfo – oversigt over alle dine ordninger
