Regneeksempel: hvad er en dødsfaldssum værd efter 40 % afgift og boafgift?
Regn trin for trin på dødsfaldssummer fra pension og privat livsforsikring – 40 % afgift, boafgift, gæld og hvordan du finder den rigtige sum før skat.
En dødsfaldssum på 1.000.000 kr. fra en pensionsordning med fradrag er typisk 600.000 kr. værd for de efterladte, fordi der trækkes 40 % afgift. En privat livsforsikring uden fradrag på samme beløb udbetales som udgangspunkt uden indkomstskat – til en ægtefælle helt uden afgift, men til andre kan der være boafgift. Vil du sikre et bestemt nettobeløb, skal du derfor regne baglæns: nettobehov divideret med (1 − afgiftsprocent). Her er de regnestykker, der oftest er brug for.
Guiden hører til guiden om dit dækningsbehov.
Formlerne
- Fra sum til netto: netto = sum × (1 − afgift)
- Fra netto til sum: sum = netto / (1 − afgift)
- Med gæld: netto efter gæld = sum × (1 − afgift) − gæld
Ved 40 % afgift er faktoren 0,60. Ved 15 % boafgift (uden at tage højde for bundfradrag) er faktoren 0,85.
Eksempel 1: Hvad er min nuværende dækning værd?
Illustrativt eksempel: PensionsInfo viser en dækning ved død på 850.000 kr. i en ordning med fradrag.
- Afgift: 850.000 × 0,40 = 340.000 kr.
- Til de efterladte: 850.000 − 340.000 = 510.000 kr.
Hvis familien skal indfri et billån på 120.000 kr., er der 390.000 kr. tilbage.
Eksempel 2: Hvor stor skal summen være?
Illustrativt eksempel: I har regnet jer frem til, at den efterlevende skal have 1.200.000 kr. frie midler.
| Placering | Sum før afgift | Beregning |
|---|---|---|
| Pensionsordning med fradrag (40 %) | 2.000.000 kr. | 1.200.000 / 0,60 |
| Privat livsforsikring til ægtefælle | 1.200.000 kr. | Ingen afgift |
| Privat livsforsikring til samlever, hvis 15 % boafgift rammer hele summen | ca. 1.411.765 kr. | 1.200.000 / 0,85 |
Den sidste række er en forenkling: Boafgiften beregnes af boet efter et bundfradrag, og hvordan en forsikringssum indgår, afhænger af omstændighederne. Brug tallet som et forsigtigt pejlemærke og tjek reglerne på skat.dk.
Eksempel 3: Kombination af pension og privat
Illustrativt eksempel: Behov 1.500.000 kr. netto. Pensionen har allerede 1.000.000 kr. før afgift.
- Pensionens nettoværdi: 1.000.000 × 0,60 = 600.000 kr.
- Resterende behov: 1.500.000 − 600.000 = 900.000 kr. netto.
- Mulighed A – hæv i pensionen: 900.000 / 0,60 = 1.500.000 kr. ekstra dækning før afgift.
- Mulighed B – privat livsforsikring til ægtefælle: 900.000 kr.
Mulighed A kræver en større nominel sum, men kan stadig være billigst, hvis prisen pr. krone dækning i pensionen er lav. Sammenlign med dine egne tilbud i værktøjet, og indtast summerne efter afgift.
Eksempel 4: Ratepension ved død
Har du en ratepension med en opsparing på fx 400.000 kr., og din ægtefælle vælger at overtage den, fortsætter den som ratepension i ægtefællens navn og beskattes først, når den udbetales. Udbetales den i stedet som engangsbeløb til fx børnene, trækkes typisk 40 % afgift: 400.000 × 0,60 = 240.000 kr. Reglerne for, hvem der kan overtage, står i din ordning og pensionsbeskatningsloven.
Typiske regnefejl
- At lægge summerne sammen før afgift. 1 mio. i pension og 1 mio. privat er ikke 2 mio. netto, men typisk 1,6 mio. netto til en ægtefælle.
- At glemme gæld uden restgældsforsikring.
- At bruge 40 % på alt. Aldersopsparing og privat livsforsikring uden fradrag har andre regler.
- At glemme, at en løbende ydelse til ægtefællen beskattes som indkomst. Den er ikke omfattet af 40 %-afgiften, men af almindelig skat.
Tjekliste til dit eget regnestykke
- Hent alle dækninger ved død fra PensionsInfo.
- Notér for hver: engangssum eller løbende, med eller uden fradrag.
- Beregn nettoværdien med beregneren.
- Læg nettoværdierne sammen og sammenlign med behovet.
- Beslut, hvordan et eventuelt hul skal lukkes.
Grundreglerne for skat står i guiden om skat på udbetalinger.
Eksempel 5: Løbende ægtefællepension kontra engangssum
Nogle ordninger tilbyder en løbende ægtefælle- eller samleverpension i stedet for – eller oveni – en engangssum. Beskatningen er forskellig, så det kan betale sig at regne.
Illustrativt eksempel: Ordningen giver valget mellem en engangssum på 500.000 kr. eller 55.000 kr. om året i 10 år.
| Valg | Før skat | Skat | Efter skat |
|---|---|---|---|
| Engangssum med 40 % afgift | 500.000 kr. | 200.000 kr. | 300.000 kr. |
| Løbende ydelse, modtager har 33 % gennemsnitsskat | 550.000 kr. | 181.500 kr. | 368.500 kr. |
| Løbende ydelse, modtager har 45 % marginalskat på hele beløbet | 550.000 kr. | 247.500 kr. | 302.500 kr. |
Ved en lav eller middel indkomst giver den løbende ydelse mest efter skat. Ved høj indkomst er forskellen lille, og engangssummen giver fleksibilitet, fx til at indfri gæld med det samme. Husk også, at pengene i en løbende ydelse kommer over 10 år og derfor er mindre værd i dag end et beløb, der udbetales nu. Skatteprocenterne er eksempler – brug din egen forskudsopgørelse.
Læs også: Hvem summen skal gå til, står i guiden om begunstigelse, og valget mellem placeringer i guiden om ophørende livrente eller ratepension.
Ofte stillede spørgsmål
Kan afgiften undgås?
Ikke for en ordning, hvor der er givet fradrag – afgiften er modstykket til fradraget. Du kan derimod vælge, hvordan ny dækning placeres, men det kræver, at du ser på pris og skat samlet.
Hvem betaler afgiften?
Pensionsselskabet trækker afgiften, før beløbet udbetales til den begunstigede. Den efterladte skal ikke selv indberette det.
Er boafgiften den samme for alle?
Nej. Ægtefæller er fritaget. Børn, børnebørn og visse samlevere betaler som udgangspunkt 15 % af den del, der overstiger bundfradraget. Andre kan også betale tillægsboafgift.
Kilder
- skat.dk – afgift af pensionsudbetalinger og boafgift
- PensionsInfo – dine dækninger ved død og placering
- retsinformation.dk – pensionsbeskatningsloven og boafgiftsloven
- borger.dk – dødsfald, arv og dødsbo
