Hvor stor livsforsikring og erhvervsevnedækning har du brug for? Sådan regner du
En trinvis metode til at beregne dit behov ved død og tab af erhvervsevne i Danmark – gæld, forsørgelse, offentlige ydelser, skat og eksisterende dækning.
Dit behov ved død er det beløb, familien skal bruge for at klare sig – typisk gæld, der skal nedbringes, plus et antal års manglende indkomst – minus det, de allerede får. Dit behov ved tab af erhvervsevne er forskellen mellem det, husstanden skal bruge hver måned, og det, du vil få fra det offentlige og din pension. Begge regnestykker skal laves efter skat, ellers bliver dækningen for lille. Med fem trin og en eftermiddag kan du lave et realistisk bud, du kan tage med til pensionsselskabet.
Denne guide er indgangen til kategorien. De øvrige guider uddyber hvert trin:
- Regneeksempel: indkomst ved langvarig sygdom
- Regneeksempel: afgift på dødsfaldssum
- Ophørende livrente eller ratepension
- Begunstigelse for samlevere og børn
- Indkomstsikring som selvstændig
- Jobskifte og fortsættelse af dækning
Trin 1: Saml dine tal
Du skal bruge:
- husstandens faste udgifter pr. måned (bolig, transport, institutioner, forsikringer, mad),
- gæld: boliglån, billån, studielån og forbrugslån,
- din og din partners indkomst før og efter skat,
- dine dækninger fra PensionsInfo – ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom,
- eventuelle gruppelivsforsikringer og private policer.
Trin 2: Behovet ved død
En enkel model, der bruges af mange rådgivere, har tre dele:
- Gæld, der skal væk: fx den del af boliglånet, den efterlevende ikke kan betale alene, samt dyre lån.
- Indkomsterstatning: det, husstanden mangler hver måned efter dødsfaldet, gange antal år, fx til yngste barn er 18 år.
- Engangsudgifter: begravelse, omstilling, evt. advokat.
Herfra trækker du det, familien får uanset: pensionsdækning efter afgift, løbende børnepension, frie midler. Bemærk, at efterladte børn kan have ret til børnetilskud, men det ændrer sjældent regnestykket meget.
Illustrativt eksempel: Et par med to børn på 4 og 7 år. Den efterlevende mangler 12.000 kr. netto om måneden, til den yngste er 18 (14 år).
| Post | Beløb |
|---|---|
| Del af boliglån, der skal indfries | 600.000 kr. |
| Indkomsterstatning: 12.000 × 12 × 14 | 2.016.000 kr. |
| Begravelse og omstilling | 75.000 kr. |
| Samlet behov | 2.691.000 kr. |
| Pensionsdækning 1.000.000 kr. med 40 % afgift | − 600.000 kr. |
| Gruppeliv via fagforening, ingen afgift (eksempel) | − 200.000 kr. |
| Udækket behov | 1.891.000 kr. |
Indkomsterstatningen er regnet uden renter og prisstigninger – en forenkling, der i praksis udligner hinanden nogenlunde, hvis pengene placeres forsigtigt. Mange vælger at dække en del af hullet og acceptere resten, fx fordi den efterlevende kan flytte til en billigere bolig.
Trin 3: Behovet ved tab af erhvervsevne
Her er spørgsmålet: Hvad mangler husstanden hver måned, hvis du ikke kan arbejde igen?
- Find husstandens nødvendige udgifter efter skat.
- Træk partnerens nettoindkomst fra.
- Træk forventet førtidspension og pensionens udbetaling fra – begge efter skat og modregning.
Illustrativt eksempel: Behov 34.000 kr. netto om måneden. Partner tjener 21.000 kr. netto. Førtidspension efter modregning for gifte og pensionens udbetaling giver tilsammen fx 14.500 kr. netto. Hullet er 34.000 − 21.000 − 14.500 = − 1.500 kr., altså et lille overskud. Hvis partnerens indkomst forsvinder, eller I får et barn mere, ser regnestykket anderledes ud.
Brug nettoberegneren og guiden om langvarig sygdom.
Trin 4: Omregn til dækning før skat
Er dit udækkede behov ved død 1.891.000 kr. netto, og vil du dække det i pensionen med 40 % afgift, skal dækningen være 1.891.000 / 0,60 ≈ 3.151.667 kr. Køber du privat uden afgift til en ægtefælle, er det 1.891.000 kr. Se forskellen i regneeksemplet om afgift og med beregneren.
Trin 5: Vælg løsning og tjek begunstigelsen
Sammenlign løsninger i værktøjet: hæv dækningen i pensionen, køb privat, eller kombiner. Tjek derefter, at pengene går til de rigtige – især hvis I er samlevende. Det står i guiden om begunstigelse.
Typiske fejl i beregningen
- At regne med summen før afgift.
- At glemme, at behovet falder, når børnene bliver ældre og gælden afdrages.
- At regne med, at begge partneres pensioner har samme dækninger.
- At glemme, at dækningen i pensionen ophører ved jobskifte uden fortsættelse – se guiden om jobskifte.
- Som selvstændig at regne med en arbejdsmarkedspension, man ikke har – se guiden for selvstændige.
Behovet ændrer sig over livet
| Livsfase | Typisk behov ved død | Typisk behov ved tab af erhvervsevne |
|---|---|---|
| Ung, enlig, lejer | Lavt | Højt – hele den fremtidige indkomst |
| Par med nyt boliglån | Mellem til højt | Højt |
| Familie med små børn | Højest | Højest |
| Børnene er flyttet hjemmefra | Faldende | Faldende i takt med årene til pension |
| Tæt på pension | Lavt | Lavt; pensionen overtager |
Det betyder, at den rigtige dækning i dag sjældent er den rigtige om ti år. Lav en ny beregning ved hver ny livsfase.
Ofte stillede spørgsmål
Findes der en tommelfingerregel for livsforsikringens størrelse?
Nogle bruger et antal årslønninger som pejlemærke, men det rammer ofte forkert. En beregning ud fra gæld, børnenes alder og den efterlevendes indkomst er mere præcis.
Skal enlige uden børn have livsforsikring?
Ofte er behovet lille – måske kun til begravelse og gæld. Dækning ved tab af erhvervsevne er derimod lige så vigtig for enlige.
Hvor tit skal jeg regne behovet igen?
Ved store ændringer: nyt barn, boligkøb, skilsmisse, ny partner, jobskifte – og ellers hvert andet eller tredje år.
Kilder
- PensionsInfo – dine nuværende dækninger
- borger.dk – offentlige ydelser til efterladte og ved nedsat arbejdsevne
- skat.dk – din forskudsopgørelse og skat af pension
- Forsikring & Pension – generel information om livs- og pensionsforsikring
