Livsforsikring og tab af erhvervsevne i Danmark: overblik over hele din sikring 2026

Din økonomiske sikring ved sygdom, invaliditet og død består i Danmark af fire lag: det offentlige (sygedagpenge og førtidspension), din arbejdsgiver (løn under sygdom), din arbejdsmarkedspension (typisk dækning ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og død) og private forsikringer, du selv køber. De fleste lønmodtagere har allerede de tre første lag uden at vide præcis, hvad de indeholder. Det første skridt er derfor ikke at købe noget, men at finde ud af, hvad du har – og først derefter regne ud, om der mangler noget.

Denne guide giver dig overblikket og peger videre til de enkelte emner.

De fire lag i sikringen

Lagene supplerer hinanden, men de er ikke koordineret automatisk. Et offentligt beløb kan blive nedsat, fordi du får udbetalinger fra pensionen, og en privat dækning kan overlappe en dækning, du allerede har via jobbet.

Lag 1: det offentlige gulv

Sygedagpenge er den offentlige ydelse ved sygdom. I 2026 er den højeste sats 5.085 kr. om ugen før skat (137,43 kr. i timen). Arbejdsgiveren betaler de første 30 dage, derefter kommunen. Som udgangspunkt kan du få sygedagpenge i 22 uger inden for 9 måneder; derefter skal kommunen vurdere, om perioden kan forlænges, eller om du skal i jobafklaringsforløb med en lavere ydelse. Detaljerne står i guiden om sygedagpenge.

Førtidspension gives, når arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat. Den fulde sats i 2026 er 22.053 kr. om måneden før skat for enlige og 18.745 kr. for gifte og samlevende, men den nedsættes, hvis du har anden indkomst – også udbetalinger fra din pension. Se guiden om førtidspension.

Hvis skaden er sket på arbejdet, kan der også være ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Sagen afgøres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Lag 2: løn under sygdom

Er du funktionær, har du efter funktionærloven ret til fuld løn under sygdom. Mange overenskomster giver også løn under sygdom i en periode. Det betyder, at det første indkomstfald for mange først kommer, hvis sygdommen bliver langvarig, eller hvis ansættelsen ophører. Bemærk, at funktionærloven giver mulighed for en såkaldt 120-dages-regel, hvis den er aftalt i kontrakten: Arbejdsgiveren kan da opsige med forkortet varsel efter 120 sygedage inden for 12 måneder.

Lag 3: arbejdsmarkedspensionen

Langt de fleste arbejdsmarkedspensioner indeholder tre typer forsikring:

• Tab af erhvervsevne: en løbende månedlig udbetaling – og nogle gange en engangssum – hvis din erhvervsevne nedsættes med en bestemt grad, fx halvdelen eller to tredjedele. Læs guiden om tab af erhvervsevne i pensionen.
• Kritisk sygdom: en engangssum ved visse alvorlige diagnoser. Se guiden om kritisk sygdom i pensionen.
• Død: en engangssum, en løbende ydelse til ægtefælle eller samlever, eventuelt børnepension og udbetaling af din opsparing.

Prisen for dækningerne trækkes af dit pensionsbidrag, så de koster dig opsparing. Det er ofte billigt pr. krone dækning, fordi der er tale om store kollektive ordninger.

Lag 4: private forsikringer

Private forsikringer giver mening, når dit beregnede behov er større end det, du har i de første tre lag – fx efter et boligkøb, hvis du er selvstændig uden arbejdsmarkedspension, eller hvis du er eneforsørger. Forskellen mellem dækning i pensionen og privat dækning gennemgås i guiden om pension eller privat livsforsikring, og hvad der driver prisen, står i guiden om prisfaktorer.

Skat er en del af regnestykket

En dækning er kun det værd, der er tilbage efter skat. To tommelfingerregler:

• Løbende udbetalinger ved tab af erhvervsevne fra en ordning med fradrag beskattes som personlig indkomst.
• Engangsbeløb ved død fra en pensionsordning med fradrag udbetales typisk med 40 % afgift.

Har du 1.000.000 kr. i dækning ved død i en ordning med fradrag, får de efterladte derfor typisk 600.000 kr. Reglerne for de forskellige ordningstyper – ratepension, livrente og ophørende livrente – står i guiden om skat på udbetalinger.

Sådan gennemgår du din sikring på en time

1. Log på PensionsInfo med MitID og hent oversigten over dine dækninger hos alle selskaber.
2. Find din løn under sygdom i kontrakten eller overenskomsten.
3. Notér for hver dækning: beløb, løbende eller engangs, ophørsalder og den udløsende grad af nedsat erhvervsevne.
4. Tjek begunstigelsen på hver ordning.
5. Regn dit behov ud med guiden til dækningsbehov.
6. Sammenlign behov og dækning efter skat, og overvej først derefter at hæve dækningen eller købe privat.
7. Gem en kopi af oversigten og sæt en årlig påmindelse.

Tjeklisten samler punkterne.

Hvornår skal du have rådgivning?

Tal med dit pensionsselskab eller en uafhængig rådgiver, hvis du overvejer at sænke dækninger, flytte en ordning, er selvstændig uden pension, eller hvis familien har særlige forhold (særbørn, samlevende uden testamente, gæld i boligen). Ved tvivl om arv og begunstigelse kan en advokat hjælpe med testamente.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved jeg, om jeg har dækning ved tab af erhvervsevne?

Log på PensionsInfo. Står der en månedlig udbetaling ved "invaliditet" eller "tab af erhvervsevne", har du dækningen. Spørg pensionsselskabet, hvis betegnelserne er uklare.

Er det offentlige ikke nok?

For kortvarig sygdom ofte ja, især hvis du får løn under sygdom. Ved varigt tab af arbejdsevne er førtidspensionen typisk langt under en almindelig løn, og her gør pensionens erhvervsevnedækning den store forskel.

Hvor tit skal jeg tjekke mine dækninger?

Én gang om året og altid ved jobskifte, flytning sammen, ægteskab, skilsmisse, børn og boligkøb.

Kilder

• borger.dk – sygedagpenge, førtidspension og andre offentlige ydelser
• PensionsInfo – samlet oversigt over dine pensioner og forsikringer
• skat.dk – beskatning af pension og forsikringsudbetalinger
• retsinformation.dk – sygedagpengeloven, funktionærloven, pensionsbeskatningsloven og forsikringsaftaleloven
• Ankenævnet for Forsikring – klager over forsikrings- og pensionsforhold